Anpartsselskabet Tjeksproget.dk · Lerdalen 43, 8270 Højbjerg · 87 300 307 · info@tjeksproget.dk
Styrk jeres sproglige identitet
Ligesom I har brug for en designlinje, der skaber sammenhæng mellem logo, papirlinje og website, har I brug for nogle skriftlige rammer, der giver jeres virksomhed et samlet sprogligt udtryk: Visuel identitet og sproglig identitet er to sider af virksomhedens profil.
Derfor er det vigtigt, at alle tekster, som I sender ud af huset, lever op til jeres kvalitetsstandarder og fastholder indtrykket af jer som en kompetent afsender.
Hvis I samarbejder med Tjeksproget.dk, kan I sikre jer, at jeres tekster har et ensartet udtryk og er konsekvente – både inden for den enkelte tekst og på tværs af tekster.
TILPASSEDE SPROGLIGE RETNINGSLINJER
En konsekvent tekst er mere læsevenlig. Hvis vi har et fast samarbejde om korrektur af jeres tekster, kan vi med udgangspunkt i netop jeres målgruppe og teksttyper udarbejde sproglige retningslinjer, så vi sikrer konsekvensen fra gang til gang.
Jeres retningslinjer kan omfatte fx forkortelser, skrivemåder, termer, formatering og sprogligt udtryk.
Måske har I allerede formuleret nogle sproglige retningslinjer? Så følger vi dem selvfølgelig, når vi korrekturlæser jeres tekster, og måske kan vi i fællesskab gøre dem endnu bedre.
Overordnet sprogpolitik
Vi kan hjælpe jer med at udvikle en sprogpolitik, så I sikrer jer, at jeres medarbejdere skriver ud fra de samme grundlæggende principper og værdier. Politikken kan være mere eller mindre omfattende – vi tilpasser de sproglige rammer, så de passer til jeres hverdag.
Sprogpolitikken er ofte en del af en overordnet kommunikationspolitik, der fastlægger, hvordan virksomhedens værdier skal kommunikeres og understøttes. Kommunikationspolitikken interesserer sig for, hvad der skal kommunikeres – og til hvem. Sprogpolitikken tager fat om selve håndværket – hvordan skal I skrive det?
SKAL VI RINGE DIG OP?
Skriv til os, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag.