Anpartsselskabet Tjeksproget.dk · Lerdalen 43, 8270 Højbjerg · 87 300 307 · info@tjeksproget.dk
Få styr på sproget i en fart
Tjeksproget.dk tilbyder en række virksomhedskurser, hvor I kan få opdateret jeres sproglige og formidlingsmæssige viden. Vi holder gerne kurserne hos jer, men hvis I ønsker det, kan vi også stå for kursusdagen, inkl. lokaler og forplejning, fx på et hotel eller kursuscenter.
Vi kan inddrage jeres egne eksempler i kurset, og derudover kan vi tilpasse kurset med hensyn til emne, længde osv. Vi kan også udvikle et helt nyt kursus til jer.
Klik på kursustitlen for at downloade en beskrivelse af det enkelte kursus.
Dagskurser
På alle vores dagskurser får I en omfangsrig kursusmappe, som senere kan bruges som opslagsværk.
- Korrekturdagen 1 + 2
Bliv klædt godt på til rollen som korrekturlæser og sproglig kvalitetsmedarbejder. - Rigtigt dansk
Bliv bedre til at skrive korrekt dansk og undgå en række af de faldgruber, der findes i dansk retskrivning. - Komma og andre tegn
Lær at bruge kommareglerne i praksis og at sætte korrekt komma samt at bruge andre tegn. - God e-mailkultur
Lær at skrive gode og korrekte e-mails, hvor sprogbrugen og indholdet er tilpasset modtageren (gode emnelinjer, start- og sluthilsner, formalitetsniveau, disposition, og hvad I bør undgå). - Dansk for jurister og sagsbehandlere
Lær at skrive letforståelige forvaltningstekster og at bygge teksten op, så informationerne præsenteres på en vedkommende måde og i et klart sprog. - Skriv klart til fagfolk
Lær at skrive gennemarbejdede og letlæste faglige tekster, som formidler jeres budskab klart. - Grammatik og sprogrigtighed (forløb på 24 lektioner)
Få en god grammatisk forståelse og en solid viden om typiske sprogfejl og sprogrigtighedsproblemer.
Minikurser
De populære kurser er på to intensive timer med ti minutters pause undervejs. I stedet for øvelser har vi indlagt små quizzer, og du får udleveret kursets PowerPoint-præsentation.
- Bliv en kommaørn
Kommareglerne i praksis med masser af eksempler. Vi gennemgår også de vanskelige kommasteder. - Bliv en sproghaj 1
Et eller flere ord, stort eller lille begyndelsesbogstav, forkortelser, bindestreg, apostrof og accent samt opslagsværker. - Bliv en sproghaj 2
Sin/hans, nogen/nogle, lægge/ligge, r-problemer, bydemåde, ejefald, flertal af låneord, bøjning af tillægsord samt bøjning af biord. - Bliv en mailørn
Forskelle mellem breve og e-mails, juridisk gyldighed, e-mailens indhold og opbygning, emnelinjer og overskrifter, start- og sluthilsner, formalitetsniveau, god e-mailkultur. - Bliv en fagformidler
Om fagsprog (fagligt svært/sprogligt svært), godt fagsprog (passende formalitetsniveau, konsekvens og præcision), sætningernes opbygning, tekstens opbygning.
Download en beskrivelse af minikurserne
SKAL VI RINGE DIG OP?
Skriv til os, så kontakter vi dig senest næste arbejdsdag.